Sanne :
Jeg er en dynamisk og engageret person med en passion for formidling og menneskelig kontakt. Min udadvendte natur og mit varme smil byder alle velkommen med åbne arme og et glimt i øjet. Jeg trives i mødet med nye mennesker og er altid positiv og nysgerrig.
Jeg lever og ånder for at skabe gode øjeblikke og positive erfaringer for dem, jeg interagerer med.
Med min Inner Axis yogauddannelse og TRX-uddannelse skaber jeg undervisningstimer, hvor alle kan være med – uanset erfaring og evner.
Derudover er jeg uddannet Totum kropsterapeut og tilbyder også nærværende og udviklende samtaleforløb.
Gennem et langt arbejdsliv i restaurationsbranchen har jeg opbygget en bred erfaring. Jeg har arbejdet som både tjener og kok, drevet min egen café og forpagtet kantiner på gymnasier. Planlægning og afvikling af selskaber og events er en naturlig del af min hverdag – jeg brænder for at give gæster en uforglemmelig oplevelse.
Lars :
Jeg er tidligere konkurrencesvømmer, har brugt mange timer på racercyklen og elsker gåture i naturen med vores hund Jedi af racen sharpei.
Jeg er uddannet speditør og har arbejdet mange år i transportbranchen. I dag arbejder jeg på Falcks internationale assistancecenter på deltid.
Jeg er uddannet fysiurgisk massør og tilbyder blandt andet også den fantastiske, afstressende varme olieabhyanga-massage.
For at kunne afholde svedhytteevents har jeg gennemført grundkursus i shamanisme - hos www.forbundethed.dk
Jeg elsker at afholde svedhytteevents - de er ofte i kombination med hjerteåbnende yoga eller breathwork inden du træder ind i en magisk verden i svedhytten.
Her kan du nyde stilheden kombineret med at jeg fører dig gennem eventet med min shamantromme.
Ligeledes har jeg fået mere natur ind i mit liv ved at have
taget en "uddannelse i naturens levende visdom"/At vandre i de nordiske spor ved www.heg.dk
Jeg har taget det kursus, fordi jeg selv kan mærke, hvor meget forandring i mit personlige liv, jeg har fået ved at inddrage naturen!
Jeg er ligeledes igang med opbygning af TRX-hold udelukkende for mænd - fordi at tage selvansvar for sin krop er efter min mening vigtigt for at fungere i dagligdagen og have et solidt kropsligt fundament.
Som det sidste nye er jeg uddannet gusmester ved gusmester.dk
Vi har etableret en sauna med mulighed for op til ca 20 personer og vil i efteråret 2026 starte op med saunagus og events.
Jeg glæder mig til at byde alle velkomne.
Jeg elsker det her sted – den stilhed, den indre ro jeg får ved at være her. Her er der højt til himlen, mange stjerneklare aftener og en flot fuldmåne. Og så elsker jeg samværet med alle de forskellige mennesker, der besøger os, og som vi hjælper videre i deres liv.
Vi elsker at vandre sammen – både i Danmark og i udlandet – og vi arrangerer også gerne ture uden for landets grænser.
Sammen tilbyder vi 4-hånds Abhyanga (varm olie-massage), til dig, der har brug for en afstressende og beroligende massage.
Til dagligt træner vi TRX udendørs og yoga i vores jurt. Små hold og fokus på den enkelte deltagers krop og udfordringer er vores speciale.